Lærerstuderendes afprøvninger af læringsrollespil i praktikken

Praktikforløbet dækker fra perioden i okt. – dec 2013 i praktikken, hvilket efterfølgende er blevet opsamlet af lektor Jørgen Asmussen fra VIA university College, og ligeledes faciliteret af selv samme.

De studerendes har i deres 2. årspraktik på meritstudiet i faget dansk afprøvet forskellige varianter af rollespil i 5.- 7. klasse og har integreret spillene i de eksisterende faglige forløb og den overordnede didaktiske planlægning. Det har således været det faglige fokus og de faglige mål, der har været begrundelsen for fastlæggelse af rollespillets karakter, genre og indhold. I studiets forberedelse af forsøget med rollespil i praktikken, har de studerende i særlig grad været optaget af:

  • Rollespil som ny lærings- og erkendelsesform
  • Rollespil som inkluderende faktor
  • Rollespil som et anderledes tilbud til ’skæve’ børn
  • Rollespil som et nyt bud på den danskfaglige udfordring med ældre litteratur, der sprogligt og historisk ligger fjernt fra eleverne

De studerendes umiddelbare reaktion har været, at det var meget perspektivrigt, at eleverne (også de svage) havde arbejdet målrettet, at det i særlig grad træner sociale kompetencer – og at det kræver stor forberedelse og deltagelse af læreren. De studerendes generelle erfaringer, holdninger og anbefalinger knytter sig overordnet til elevernes sociale og dannelsesmæssige udbytte, den faglige relevans, lærerrollen og lærerens forberedelse, gennemførelsen af rollespillet samt elevernes reaktion og motivation.

Rollespil som ny læringsform

Erfaringer fra de studerende i forhold til undervisning med rollespil som et læringselement:

  1. Eleverne bemærkede dårligt, at de blev undervist. De gik højt op i deres rolle og i at løse den stillede opgave, aktiviteten er meget forskellig fra den tavleundervisning, de er vant til. I særlig grad synes urolige drenge og elever, der vurderes som ressourcesvage, at få udbytte at rollespillets mulighed for at bruge kropslige udtryk og erfaringer samt æstetisk, narrativ formidling.
  2. Trods tvivl om det faglige udbytte, blev der kompenseret for det med personlig udvikling og evne til samarbejde, samt at det faglige klart blev husket bedret.
  3. Der gik leg i det, men slutresultatet var godt nok. God oplevelse, hvor eleverne oplever, at de kan rigtig meget og finde ud af at skabe noget sammen.

”Jeg synes, det var en god oplevelse. Det, der kommer ud af det, er noget indlevelse og noget fordybelse af det, vi har lært og sådan en integration. Jeg tror faktisk, at det, at de kan finde ud af at skabe noget og lave det sammen, gav rigtig meget. At de oplever, at de kan rigtig meget. Eleverne bliver mere lige, niveauet var ikke som før fra 2. til 9. klasse.”

Studerende efter praktikken

Samarbejde, social udvikling og dannelse

Skoleeleverne samarbejder naturligt og funktionelt ud fra den stillede opgave i rollespillet. De er motiverede, og elever, der ellers er urolige, opleves som mere fokuserede. Det vurderes, at eleverne ikke er vant til at løse åbne opgaver uden lærerstyring. Arbejdet med spillene er naturligt inkluderende, fordi der er behov for alles indsats, og fordi marginaliserede elever får lov til at vise nye kompetencer. Spillenes simulering af autentiske situationer er desuden med til at danne eleverne, da de er nødt til at involvere sig som person i udfordringer og dilemmaer, som fx i et af spillene, der udfoldedes som en retssag.

Fagligt udbytte

De studerende oplever motiverede og aktive elever, men de er alligevel i tvivl om det faglige udbytte. Det tager tid at gennemføre et rollespil. Alligevel vurderes det enstemmigt, at eleverne har involveret sig fagligt i opgaven, og at de har lært på en måde, som i højere grad end traditionel læring internaliserer viden. I et rollespil bliver det sværere at iagttage faglighed i delelementer, fordi eleverne arbejder i mere autentiske helheder, hvilket betyder, at den faglige vurdering og succeskriterierne må justeres. Elevernes mere brede sociale og dannelsesmæssige kompetencer er ifølge de studerende i høj grad i fokus, og de vurderer, at det primært er et spørgsmål om didaktisk tilrettelæggelse af forløbet, så det også involverer helt specifikke faglige mål.

”Helt klart en faglig gevinst. Slut forløbet af med et rollespil, så man arbejder hen mod, at man skal bruge det her i et rollespil. Så oplevede jeg, at de var vildt meget på. Det kan bruges både som en evaluering og som en viderebearbejdning af det stof, de har lært.”

(J. afsluttende interview).

Lærerrolle og forberedelse

Lærerens rolle er i de studerendes uddannelse et væsentligt omdrejningspunkt for didaktisk refleksion og personlig udvikling af undervisningskompetencer. Således er lærerstuderende meget opmærksomme på lærerrollen og på, hvilket læringsteoretisk fundament, de underviser ud fra, og derfor har de studerende i projektet været bevidste om den lærerrolle, der kunne komme ud af at være didaktisk tilrettelægger af et rollespil og ligeledes af, hvilken rolle de som person skulle bidrage med i den konkrete gennemførelse af rollespillet. Efterfølgende peger de studerendes tilbagemelding entydigt på, at lærerens deltagelse er vigtig, og dette særligt i forhold til elever, der ikke på forhånd har brugt rollespil i undervisningen De studerende er enige om, at et rollespil kræver stor forberedelse fra lærerens side. Dels skal der skaffes nødvendige rekvisitter, dels skal der skabes en ramme for spillet, der både rummer faglige mål, et narrativt scenario, dvs. en case, som fanger eleverne, og dels skal læreren overveje regler, rollefordeling. I forberedelsen til arbejdet med rollespil har de studerende bl.a. haft glæde af inspirationen fra Østerskov Efterskoles hjemmeside, men de udtrykker et udtalt behov for at få et fagdidaktisk materiale, der teoretisk og praktisk beskriver arbejdet med rollespil på forskellige klassetrin i folkeskolen.

Motivation

De studerende oplever generelt stor interesse for rollespil fra deres elever, men der er forhold og faktorer, der er afgørende for at skabe og vedligeholde motivationen. Eleverne skal opleve klarhed og afstukne rammer, når læreren igangsætter rollespillet. De skal have en forståelse for spillets mål, regler og narrative ramme, og de skal ikke mindst have en tydelig fornemmelse af, hvad læreren forventer af deres deltagelse. Der er flere eksempler på, at de selvstyrende elevgrupper ikke arbejder fokuseret, og det skyldes angiveligt, at de på samme tid både skal tackle de gruppedynamiske processer og udfylde det narrative set-up. Hvis der ikke er skabt klarhed over dette fra lærerens side, forsvinder elevernes motivation og bliver i stedet til gruppeskænderier eller pjat og uro. Lærerens egen deltagelse er også nævnt som motiverende, når klassen ikke er vant til rollespil, og udklædning, en lydkulisse og diverse relevante effekter fremmer ligeledes oplevelsen og dermed motivationen.        

Skriv en kommentar