Udgangspunktet for projektet er at der er behov for at udvikle nye former for læring, som tilbyder udfordringer for hele elevspektret der rummer både fagligt svage elever, mellemgruppen og fagligt stærke elever, piger såvel som drenge. Nye former som er motiverende og engagerende, og giver mulighed for at eleverne kan deltage kreativt og aktivt i undervisningen ud fra deres forskellige forudsætninger og foretrukne tilgange.

For mange elever er der problemer med at få det optimale ud af deres skolegang, og de forlader derfor folkeskolen uden tilstrækkelige basale færdigheder og uden lyst til at gå videre i uddannelsessystemet.

Det gælder i særlig grad drengene som har et væsentligt større frafald fra ungdomsuddannelserne end pigerne har, og som i langt højere grad har svært ved at føle sig hjemme i de undervisningsformer som folkeskolen tilbyder.

Regeringens rejsehold der blev nedsat i starten af 2010 peger på at der mangler viden om og forskning i hvad der fungerer i klasserne, og hvilken rolle undervisningsformen spiller. De konkluder at der er behov for at styrke vidensgrundlaget for folkeskolens undervisning. Der er derfor et identificeret behov for at udvikle viden om nye læringsformer og tilgange som giver mulighed for at elever kan tilegne sig faglige kompetencer, samtidig med at de oplever at de er i meningsfulde sammenhænge, der giver mulighed for at deltage kreativt og produktivt ud fra deres individuelle forudsætninger. En måde at opleve sådanne sammenhænge og arbejde kreativt på, er gennem såkaldte live rollespil, som en del børn og unge dyrker i deres fritid, hvor de opbygger karakterer og lever sig ind i andre universer.

Østerskov Efterskole har lavet en lille undersøgelse blandt deres dimittender, der indikerer at der er en del flere af deres elever som går i gang med en ungdomsuddannelse end det er tilfældet for elever fra andre skoler. Dette kan relateres til den indre motivation for læring som muligvis kan opbygges gennem rollespillet. En motivation som Nordahl et al. (2010) i deres kvantitative undersøgelse af godt 25.000 elever peger på, ofte mangler hos drengene. Denne undersøgelse viser at mens mange elever klarer sig godt, klarer drengegruppen som sådan sig klart dårligere end pigerne i hovedfagene, og scorer lavere på social kompetence, motivation og arbejdsindsats. Hvor hver fjerde elev af klasselæreren vurderes som vanskelig og problematisk, gælder dette for 30% af drengene. Og det er da også drengegruppen som har langt det største frafald i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Næsten 30% har ikke gennemført en ungdomsuddannelse ved 26- års alderen. (Koudahl 2010).

Der er således gode grunde til at fokusere på rollespillet som et alternativt læringsrum, der kan virke motiverende og fastholde et fokus på engageret læring som er drevet af en legende tilgang. I rollespillets sammenhæng fungerer fagene som redskaber til at løse opgaver, der er forankrede i en narrativ dynamik, hvor eleverne kan udfolde sig kreativt, båret af en narrativ struktur og dynamik som kan gøre læringssituation meningsfuld. Der er imidlertid behov for en forskningsbaseret viden om hvorledes det fungerer, og for udviklingen af en egentlig didaktik og modeller for at implementere det i andre sammenhænge og give det mulighed for at anvendes bredere.