Rollespil findes i mange former og genrer, et fællestræk er at live rollespil foregår i en fysisk verden, at det involverer roller og regler, og at der er en samlende rammefortælling som forankrer personer og begivenheder( Pohjola 2003) .Det adskiller sig fra teater ved at der ikke er et publikum som spillet opføres for, men at spillet fungerer som en interaktiv fortælling med en række regler, der bliver til i en proces hvor alle medvirker i deres roller.

Rollespil som læringsplatform er således en særlig læringsform som giver mulighed for at engagere og motivere elever gennem direkte deltagelse i en narrativ tilgang. Den levendegør et fagligt indhold gennem fysisk aktivitet, indlevelse, kreativitet og problemløsning i et narrativt univers med en række regler og roller, som trækker på fortællingen som strukturerende og betydningsgivende ramme.

Der er ikke lavet egentlig didaktisk forskning i rollespil, men der har både internationalt og i Danmark været fokus på computerbaserede læringsspil, hvor der indgår rollespils elementer. Computerspil er dog kostbare at udvikle, de har oftest et fastlåst indhold og tilbyder ikke en egentlig læringsplatform, der gennemgribende forankrer et curriculum på samme måde som rollespils tilgangen gør. De giver heller ikke mulighed for den oplevelse af kreativ deltagelse som rollespil giver ved udviklingen af egne personer, og den fortælling som driver spillet.

Da tilgangen med at forankre et helt curriculum i rollespil er unik findes der endnu ikke forskning på området, men forskningen vil teoretisk forholde sig til narrativitetsteorier (Egan 1989,1995, Bruner 1997, Robertson, Gjedde, et al 2008, Gjedde 2010) som peger på betydningen af narrativitet og kreativitet for betydningsdannelse, kognition og engagement i en læringssituation. Endvidere findes der en del forskning om leg og læring samt  computerspil og læring, som også peger på de store potentialer som en spil/leg tilgang rummer for motivation og læring, feks. gennem simulationer.

Når aktiviteten opleves som et mål og en belønning i sig selv (Csikszentmihalyi, 2001) er der tale om en tilstand af flow og indre motivation, som har betydning for udviklingen af en selvreguleret og lystbetonet læringsproces. Netop denne indre motivation og selvregulerede læring efterlyser Nordahl (2010) især hos drengene sin undersøgelse af folkeskolen. Det kan antages at være et væsentligt parameter for fastholdelse af drengene i uddannelsessystemet, og det vil være et af fokuspunkterne for dette projekt.